Select Page

MUSIK TIL DANSKE KIRKER

OPLØFTENDE KONCERTOPLEVELSER MED REG & ANDREAS

Bredt funderede musikere med rødder i kirkelivet – som bringer original, inspirerende musik til menigheder over hele Danmark

Kirkeerfaring

Omfattende erfaring fra danske kirker, både med selvstændige koncerter og musik som en integreret del af gudstjenester i samarbejde med organister og præster.

Klassisk fundament

Begge er både klassisk og rytmisk trænede sangere med solid forståelse for kirkemusikkens tradition og form. Andreas, der akkompagnerer, spiller både klaver og orgel.

Inspirerende repertoire

Egne sange fyldt med håb og energi, som Be the Light og Seize the Moment kombineres med salmer og kirkelige klassikere. Musikken formidles med kvalitet og respekt for kirkerummet.

Professionel baggrund

Andreas har tidligere været ansat som musikleder i en kirke. Reg har ligeledes arbejdet med musikken i en lokal kirke. Begge har desuden teologiske uddannelser og forstår kirkekulturen.

Autentisk forbindelse

Reg og Andreas giver en masse af dem selv, når de optræder. Reg er med sine canadiske rødder et frisk pust af liv og smittende energi ind i kirkerne for de ofte lidt mere tilbageholdne danskere.

Musikalsk KVALITET

Klassisk stil, der blander elementer af pop og musical, men med både dybde og følsomhed. Med klaver og vokaler skaber de intime og dog kraftfulde musikoplevelser.

MANGE ÅRS ERFARING

Årevis med at tjene danske menigheder. Flere vidnesbyrd taler om livsforandrende møder gennem deres musiktjeneste.

Koncerter og medvirken i gudstjenester for kirker i Danmark

Reg og Andreas har siden 2016 sunget og spillet sammen i kirker over hele Danmark. De tilbyder både selvstændige koncerter og medvirken i gudstjenester, med en musikalsk profil, der forener kvalitet, nærvær og et kristent værdigrundlag.

Deres musik er opløftende, inspirerende og opmuntrende med sange, der har fokus på håb midt i det umulige og nye chancer, når livet tager en drejning. Repertoiret består primært af egne sange, der oftest er på engelsk, men de holder også af at fremføre danske salmer og kendte kirkelige klassikere. Deres udtryk er præget af tostemmige vokaler med Andreas ved klaveret, og deres musik har en folkelig, blød popklang, som er velegnet i kirkelig sammenhæng.

Musikalsk og kirkelig baggrund

Andreas Flensted

  Har en kandidatgrad i Musikvidenskab fra Københavns Universitet 

√  Spiller både klaver og orgel 

√  Har været ansat som musikalsk leder i en kirke i mange år, og spiller nu de fleste søndage som organistvikar over hele Nordsjælland og København

√  Giver fortsat også mange klassiske kirkekoncerter - især med fløjtenist Tine Karlshøj-Andersen

Reg Downey

  Uddannet med en Associate of Arts Degree i praktisk teologi fra CFNI i Dallas, Texas

√  Klassisk trænet sanger og har turneret med et anerkendt amerikansk gospelkor i flere år

Canadisk baggrund, men taler flydende dansk

√  Er far til 4 og ejer en frisørsalon

Spørgsmål og svar

Har I spørgsmål om at booke Reg og Andreas til jeres kirke? Her finder I svar på de mest almindelige spørgsmål, vi får.

Tøv ikke med at kontakte os, hvis I har andre spørgsmål eller vil vide mere om, hvordan vi kan tilpasse vores musik til jeres specifikke behov og ønsker.

Hvad koster det at hyre jer?

Vi tager altid en snak med jer for at finde ud af, hvordan vi bedst tilpasser vores optræden til det, I ønsker. Typisk vil vores honorar fx være mindre for et sognemøde, eller en højmesse end til en egentlig kirkekoncert. En anden måde at gøre det billigere for kirken er, at I kan vælge at sætte en entrépris. 

Vores kirke har ikke noget godt klaver, hvad gør vi så?

Vi tager vores eget elektriske klaver samt lydudstyr med, hvis ikke I selv har det vi skal bruge.

Synger I kun på engelsk?

Nej, vi synger også danske sange og salmer, men de fleste af de sange, som vi selv skriver, er på engelsk. Hvis I ønsker det, kan vi dog godt lave et program, der har større fokus på det danske. Alt hvad vi fortæller mellem sangene er i øvrigt altid på dansk.

Hvor lang tid optræder I?

En typisk kirkekoncert tager ca. 4-5 kvarter, medmindre der ønskes en pause midtvejs, hvilket ofte fungerer godt også. I sådanne tilfælde bliver koncerten naturligvis lidt længere.

Hvad med transporten?

Vi bor begge i Nordsjælland i hhv. Hillerød og Græsted. Normalt tager vi ikke noget for transporten for koncerter på Sjælland. Skal vi til andre landsdele, kan vi ofte få transportstøtte, og det kan hjælpe os til at holde vores omkostninger nede. Derfor behøver vi ikke altid at bede jer betale transport (men det kommer lidt an på, hvad det er vi skal spille til).

Kan I holde et musikforedrag i stedet for en egentlig koncert?

Ja, det har vi gjort mange gange med forskellige temaer. Bare skriv til os, så tilpasser vi det efter behov.

 

Hjemme i danske kirker 

Kirker over hele Danmark har dannet ramme om vores koncerter

De smukke danske kirkerum har budt os velkommen gennem årene. Fra de små historiske landsbykirker til moderne kirkerum føler vi os hjemme i de bygninger, der definerer dansk kristen arv, uanset om det er folkekirker, valgmenigheder eller frikirker.

.

Vi kan også hjælpe jer fejre julen!

Vores julekoncerter er både storslåede, eventyrlige og fyldt med julehygge

Walking in the Air

I denne video synger vi nærmest inden i en sky i Brøndby Strand Kirke. Desuden har vi fået lavet smukke optagelser, som ser ud som om vi svæver over sneklædte bjergsider i Østrig.

Oh Holy Night

Reg og hans datter Isabella synger her den gamle juleklassiker fra 1847.

 Silent Night

Sammen med cellist Kirstine Elise Pedersen synger og spiller vi verdens største julehit

A Son is Given

Vores egen originale julesang, som vi har indspillet i Riga i Letland med et stort team af skuespillere og filmfolk. Foregår bl.a. i Sankt Getruds Katedral og på stranden uden for byen.

Fra vores publikum

★★★★★
En ubeskrivelig oplevelse at høre deres smukke musik, fantastiske stemmer, møde dem og mærke deres nærvær og oprigtighed. Tak!

Casper S

★★★★★
Der findes ikke meget større end de to fantastiske og kæmpe musikalske mennesker - De leverer deres musik med varme, glæde og stor kærlighed, der flyder dybt, dybt ind og rammer sjælens inderste. Kan ikke beskrives med ord alene... De  Varmeste Anbefalinger!

Torben K

★★★★★
Reg og Andreas er skønne at lytte til, både når man behøver at blive gladere og slappe af og ligeså når det er tid til mindes og fælde en tåre.
Tak for skøn musik.

Casper N

★★★★★
At være til Reg og Andreas' koncerter, er som at være i en boble af musikalsk nærvær, glæde, hjertevarme og humor. De kombinerer smukt klaverspil med storslået sang, rørende indlevelse og små historier i dialog med publikum. De har noget på hjerte, både musikalsk og menneskeligt, og man går opløftet derfra med store smukke sange på hjernen

Jytte S

★★★★★
Reg og Andreas er to fantastiske musikalske talenter, som komplementerer hinanden på en skøn måde. Med deres sprudlende og imødekommende personligheder samt rørende sang og musik bliver en koncert med dem til både en sjov og eftertænksom oplevelse - gør jer selv den tjeneste at tage til én af deres koncerter - I vil ikke fortryde

Sussie D

Kontakt Os

Vi vil meget gerne høre fra jer! Uanset om I har spørgsmål om vores musik, vil diskutere hvordan vi kan tjene jeres menighed, eller blot ønsker at lære mere om hvad vi tilbyder, så tøv ikke med at kontakte os.

Udfyld formularen for at sende os en besked, eller anmod om et opkald, så vi kan tale direkte om jeres kirkes behov.

P: +45 26 82 31 10

E: mail@regandreas.paradymeduo.com